Giv dit barn en gave for livet

Smykker er ikke kun for voksne. Børn elsker også smukke ting og er glade for at pynte sig og gøre sig fine. Så hvis du oplever, at dine smykker har en magnetisk tiltrækningskraft på dit barn, er tiden måske moden til at glæde barnet med sine helt egne juveler.

Smykker behøver ikke koste en formue. Men når det kommer til smykker til børn, er det vigtigt, at sørge for at udførslen og materialet er af en god kvalitet. Vælg altid smykker som er nikkelfri, og som ikke indeholder allergifremkaldende stoffer.

Barnets første smykke er et minde, noget der for altid vil lede tankerne hen på barndommen og dermed også en gave for livet.

Vælg et smykke der passer til barnets alder

Du kender det måske fra dig selv. Nogle smykker har en særlig historie og dermed en særlig plads i dit hjerte. Måske har du et ganske særligt smykke, som du har fået af dine forældre eller bedsteforældre, og som er gået i arv gennem generationer.

Eller måske har du et smykke, som du kan huske at have fået som barn.  Smykker er altid en langtidsholdbar gave, men når det kommer til gaver til børn, vil de selvfølgelig være ivrige efter at tage gaven i brug med det samme. Det er jo ikke sjovt at få noget, man ikke er stor nok til at bruge.

Så når du er på udkig efter det første smykke til dit barn, skal du først og fremmest vælge et smykke, der passer til barnets alder. Til små børn skal du f.eks. undgå smykker med små løse dele eller smykker med skarpe kanter.

Og til de lidt større kan du overveje, hvilket stil barnet har, og hvad der vil passe godt til den øvrige garderobe.

Det er det, der kaldes affektionsværdi

Når du skal vælge barnets første smykke, er der mange muligheder. Hvis barnet gerne vil have huller i ørerne, kan man få mange fine øreringe, som barnet kan glæde sig til at sætte i, når de nye huller er klar til det.

Mange online butikker har et stort udvalg. Her kan du danne dig et overblik både over sortiment og prisklasse. I kan også se på billeder sammen, så du kan spore dig ind på, hvad barnet synes, er flot.

Til nye huller er det bedst at vælge ørestikker. Vælg nogle i en god kvalitet hvor låsen sidder godt fast, og sørg som altid for at materialet er i orden. Til de lidt større kan man vælge øreringe, som er lidt tungere, eller som hænger lidt ned fra øret.

Til børn kan man også få rigtig mange fine små armbånd. Og til de lidt større børn kan man købe en halskæde og et vedhæng til.

Uanset hvad du vælger, så husk at det første smykke er noget ganske særligt. Følelsen af at få noget, som er så fint, og som er ens helt eget, er en følelse, man tager med sig. Det er det, der kaldes affektionsværdi.

Kommentarer er lukket.