Xiaomi Mi Mix: Kinesisk designperle

0

Det er ikke sikkert, at du er bekendt med Xiaomi. Det bliver nemlig ikke solgt i Danmark endnu, men faktisk er mærket den tredjestørste producent af smartphones i verden. Det skyldes, at de har godt fast i det asiatiske mærke. Brandet er etableret og har hovedsæde i Kina.

Dog kan det højest være et spørgsmål om tid, inden de bliver lanceret på det danske marked. En af de helt store styrker er nemlig, at du kan få en kvalitetsmobil med top-specs til billige penge. Og så er designet ligeledes en stor farce, da Xiaomis mobiltelefoner heller ikke ligner billige produkter.

Stor telefon

Xiaomi Mi Mix er ingen undtagelse. Her er nemlig tale om en stor telefon, hvor der stort set ikke er nogen synlige kanter på. Som det ses på billedet ovenover, så går skærmen helt ud til kanten på mobilen. Faktisk fylder skærmen over 93% af mobilens front. En tendens, vi vurderer kommer til at være stigende i 2017.

— Find bedste pris på telefoner uden mobilabonnement

Mobilen er stor. Det skyldes, at store mobiltelefoner er utroligt populære i Kina, og det formår Xiaomi at udnytte til fulde. Skærmstørrelsen er på hele 6.4 tommer, og det er på grænsen til, hvad der kaldes for en tablet. Dog skulle telefonen efter sigende ikke føles for stor, da skærmen går helt til kanterne, og den skulle altså ikke være større end en iPhone 7 Plus. Skærmopløsningen er Quad HD — altså; helt skarp.

Specifikationer

Xiaomi Mi Mix kommer til at byde på stærke specifikationer. Den har blandt andet en Snapdragon 821-processor, der råder over hele 2,4GHz, 4.400 mAh batteri og helt op til 6GB RAM samt 256 GB lagerplads.

Telefonen har desuden en god lyd. Den har nemlig 192 KHz med 24-bits lyd og en særlig højttalerteknologi, der gør, at skærmen vibrerer på samme måde som en højttalermembran. Det betyder altså, at skærmen fungerer som en højttaler.

Bagsidekameraet har 16 megapixel. Det forreste har 5 megapixels. Hvordan billederne bliver i praksis, må vi vente med at se — men specifikationerne er i hvert fald i orden.

Efterlad et svar

Din email adresse vil ikke blive vist.