Sådan hjælper du dit barn med at blive skoleklar
Skolestart nærmer sig med hastige skridt for rigtig mange børns vedkommende. Derfor er det på rette tid at forberede sig.
Om ganske kort tid vil danske skolegårde fyldes med børn og forældre med sommerfugle i maven. Skolestart er – og vil altid være – en helt speciel dag for både børnene og deres forældre. Selvom det kan være svært at holde nervøsiteten og spændingen tilbage, så er det vigtigt, at man slår koldt vand i blodet og tænker en smule rationelt. Som forælder kan man nemlig gøre en indsats for at gøre dagen så mindeværdig som overhovedet muligt. I dag vil vi hjælpe dig med alle forberedelserne.
Få styr på garderoben
Et skoleklart barn er et barn, som har tøj til enhver årstid og til ethvert formål. Selvom skole ikke er forbundet med ubegrænset leg og sjov, så er det et faktum, at der i både 0. og 1. klasse er meget fokus på det sociale aspekt. Af følgende grund er det vigtigt, at barnet er klædt godt på til diverse fysiske aktiviteter.
Foruden at købe tøj til garderoben bør man spekulere i praktisk fodtøj og ikke mindst skiftetøj. Børn i aldersgruppen 5-7 år har det med at blive beskidte på ingen tid, hvorfor det er vigtigt, at de kan trække i noget tørt og rent tøj, hvis uheldet er ude. Du kan shoppe tøj til børn her, hvis dit barns garderobe ikke er godt nok rustet til skolestart.
Husk de basale ting
Som forælder er du ansvarlig for, at der er styr på alle de basale ting. Det er først og fremmest vigtigt, at barnet er udhvilet og har spist morgenmad. Derudover skal man sørge for, at skoletasken indeholder alle de fornødne skriveredskaber, så man ikke allerede første dag skal spørge efter en blyant eller et viskelæder, fordi man selv har glemt det.
Slutteligt er det alfa og omega, at man møder til tiden. Dette kan faktisk være en udfordring for rigtig mange familier. En løsning kan være at stå tidligere op og / eller at lave madpakke og pakke skoletaske aftenen inden.
Bak op om skolen og lærerne
Skal dit barn få den bedst mulige skolegang, er det vigtigt, at barnets forældre er positive over for både skolen og lærerne. Man bør som udgangspunkt undgå at blande sig i undervisningen, idet den trods alt er tilrettelagt af kompetente fagfolk. Skulle man mod forventning brænde inde med klager eller input, så bør man altid rette henvendelse direkte til skolen i stedet for at inddrage barnet. Der er nemlig ingen grund til, at barnet også får en negativ tilgang til skolen. Det vil nemlig alt andet lige have en dårlig indvirkning på barnets skolegang.
Kommentarer er lukket.