Pynt børneværelset med håndtegnede plakater

Der er mange måder at få børneværelset til at passe til lige præcis det barn, der bor i det. Man kan pynte det med prinsesseting. Man kan bygge sengen om til en vikingeborg. Man kan male dyr på væggene. Eller man kan købe flotte håndtegnede plakater, som kan pryde væggene.

Fordelene ved plakater

Det gode ved at vælge at købe en plakat til værelset i stedet for eksempelvis at male på væggen er, at det er en løsning, der ikke er permanent. Det kan godt være, at dit barn en fuldstændig tosset med giraffer, og du derfor tænker, at han eller hun da skal have en flot, høj giraf malet på væggen, men børn går igennem mange faser. Derfor kan girafinteressen med stor sandsynlighed være en forbipasserende fase, hvilket ville gøre det helt store projekt med at male dyret på væggene til en rimelig stor fiasko. Det er nemlig meget omfattende at skulle for det første male på væggen til at starte med, og for det andet at skulle male sit mesterværk over. Der kan nemt gå mange, mange timer med det, og de timer kunne med fordel være blevet brugt på en anden måde.

Mange flotte motiver

De håndtegnede plakater har mange forskellige motiver. Man kan vælge frit, hvad man har lyst til, og mulighederne er rigtig mange. Er man til dyr kan man finde nogle flotte plakater med safari- eller havtema. Man kan også vælge en plakat med en fin danser eller danserinde på, hvis ens barn er glad for at danse og bevæge kroppen til musikkens rytmer. Der er selvfølgelig også altid naturprægede plakater med motiver af farverige blomster, marker og enge eller flotte muslinger og sten. Uanset hvad dit barn er til, kan man finde en plakat, der passer til dette.

Mix og match

Der er forskellige måder at vælge plakaterne på. Nogle plakater fungerer rigtig godt på egen hånd, mens andre plakater er tegnet, så det giver mening at købe dem sammen, så de kan hænge ved siden af hinanden på børneværelset. Det kan for eksempel være hvis motiverne på de to billeder har noget med hinanden at gøre, hvis der er en rød tråd mellem de to billeder. Det giver god sammenhængskraft i et værelse at have billeder, der har sammenhæng. Det binder ligesom værelset sammen på en måde, som enkeltstående billeder ikke helt kan på samme måde. Det skaber også ro frem for kaos at have billeder på væggene, der passer sammen. Børneværelser er i forvejen rimelige prægede at kaos med legetøj i alle mulige farver og figurer over det hele og rod, rod og atter rod at finde over hele værelset. Her er det smart at hænge noget op på væggene i værelset, som kan være med til at bidrage med en ro og noget anti-kaos til rummet.

Man kan eksempelvis vælge at hænge et beroligende billede op på væggen, som barnet kan kigge på, når det skal sove. Med tiden vil billedet måske endda minde barnet om sovetid, og på den måde hjælpe barnet med at falde i søvn.

Kommentarer er lukket.