Mød den fine Cocker Spaniel

De søde Cocker Spaniels er nok bedst kendt fra Lady og Vagabonden, hvor den fine lille Lady er en Cocker Spaniel. Derfor ved mange også, at den kan være en rigtig fin familiehund.

Her kan du læse om, hvad en Cocker Spaniel er for en slags hund, og hvad den kræver at have som kæledyr.

Ud på jagt

En Cocker Spaniel kan være en god familiehund, men det kræver lidt ekstra arbejde. Den søde hund med de lange ører er nemlig i sin tid avlet til at være en jagthund.

Det er den stadig ofte brugt som, og det kan man sagtens. Man er bare nødt til at vælge, om man vil have en familiehund eller en jagthund, da opdragelsen afhænger meget af det.

Motion

En Cocker Spaniel er en lille hund, men til trods for sin størrelse, så er den utroligt aktiv, og den har brug for en del motion. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på dette, og at du er klar til at motionere med den. Det kan heldigvis være super hyggeligt, at gå eller løbe sammen.

Den aktive hund skal helst have 1-2 timers motion om dagen. Den vil også være glad for at have en have, som den kan løbe rundt og lege i.

Aktivering

Det er ikke bare med klassisk motion, at hunden skal aktiveres. Det er en klog lille hund, så den vil gerne udfordres. Det kan være med træning, lege, sjove madskåle med kroge og huller og rigtig meget andet. Det er bare med at finde ud af, hvad der passer bedst til lige din lille pelsklump.

Pelspleje

Den flotte pels kommer desværre ikke helt af sig selv. Det kræver en del pelspleje. Det kan dog være en fordel at lære hunden, at det er et hyggeligt ritual, som I har sammen.

Hunden fælder en del, og den skal derfor børste og have redt sin pels. Det anbefales, at man gøre det hver eller hver anden dag. Så er det nemmere, og det er mere rart for dyret.

Hunden fælder også en del, men god pelspleje vil minimere mængden af pels, som du finder på sofaen og andre steder i huset og bilen.

Derfor er god pelspleje vigtig for både dyret og menneskerne.

Du skal også huske, at der kan være tendens til betændelse under de lange ører, så de skal også tjekkes og renses.

Kommentarer er lukket.