Legetøj til sommeren

”Mor, jeg keder mig!” eller ”Må jeg se skærm?” er sætninger, der høres i mange familier særligt i starten af ferien. Alle lige skal vænne sig til at have mere tid sammen, da både små og store legebørn heldigvis tit har lidt bedre tid om sommeren til at lege. Her er det genialt med mulighed for aktiviteter, også som man kan være fælles om.

Udendørs leg er luksus

Vejret om sommeren er egnet til at være udenfor både tidligt og sent, hvilket giver mange muligheder for samvær og aktiviteter. Nogle er til det mere stillesiddende som spil og bøger, mens andre måske foretrækker noget med vand i et badebassin eller en pool. Der er ofte også offentlige legepladser, I kan gøre brug af.

Fysisk aktivitet er altid godt at medtænke. Selvfølgelig generelt for alles sundhed og velvære, men også så børn i alle aldre har nået at bruge sig selv i løbet af dagen og dermed sover bedre om natten. Sidst men absolut ikke mindst er fysisk aktivitet sammen ofte sjovt og godt for fællesskabet mellem søskende, venner eller i hele familien på tværs af generationer. I gang med os alle sammen.

Klassisk legetøj går aldrig af mode

Du husker måske hulahopringen fra din egen barndom? Der er utallige anvendelsesmuligheder, og i dag får du mange forskellige slags hulahopringe. Nogle kun til leg, andre med tyngde i beregnet til træning for voksne. Legeudgaven er ofte i flotte farver og med glimmer og lignende.

Hulahopringen kan være soloaktivitet for det ihærdige barn, der vil slå sin egen rekord i hvor længe, man kan holde det kørende rundt om maven. Det kan også være fællesleg som jorden er giftig, eller der kan måske endda gå sport i hvem i familien, der kan have hulahopringen kørende længst.

Løbehjul er overalt i både land og by

En anden god sommeraktivitet er løbehjul. For nogle er det et praktisk transportmiddel, og for andre er det nærmest en sport at udføre tricks på både jorden og i luften. Mange både større og mindre byer har skaterbaner, hvor løbehjulene også har vundet deres indtog på ramperne. Under alle omstændigheder er det en sjov og oplevelsesrig måde at bevæge sig på.

Alt efter dit og familiens behov er der forskellige typer af løbehjul. Du har forskellige størrelser til de små, og til de større børn er der henholdsvis basis legemodeller og så de mere avancerede.

Nogle løbehjul er sammenklappelige, hvilket kan være virkeligt praktisk. For eksempel hvis det skal med på ferie bag i bilen, eller du har begrænset opbevaringsplads i opgangen.

Start måske med de mere prisvenlige basisløbehjul, eller led eventuelt efter noget brugt til at starte med. Så hvis det slår an som yndlingsaktivitet, kan du investere i de dyrere modeller. Se mere på loebehjul.dk.

Hulahopring og løbehjul er fedt mange steder

Ligegyldigt om sommeren står på hverdag eller ferie, er hulahopring og løbehjul nemt at bruge. Gården, legepladsen, baghaven og sommerhuset. Du kan nemt tage det med i s-toget eller bag i bilen.

Det er sjovt og sundt med fælles udendørs leg. Rigtig god sommer.

Kommentarer er lukket.