Indret et børneværelse, som dit barn vil elske

Har du et børneværelse, der trænger til noget at blive piftet op, men ved du ikke helt, hvor du skal starte? Det er aldrig helt nemt at vide, hvad børn gerne vil have. Værelset skal jo helst være deres frirum, men må også gerne være moderne og flot, så møblerne og andet inventar kan bruges fremadrettet, selv når de er blevet nogle store teenagere. Vi har lavet en guide til dig, så du kan indrette det smukkeste og sødeste børneværelse til dit barn uanset alderen. For vi mener, at alle børn har ret til et værelse, som de føler, at de kan udfolde sig i.

Belysning er noget af det vigtigste

Når det kommer til belysning, så er det enormt vigtigt, at der et naturligt lysindfald, så man kan få glæde af solens stråler, samt at man har arbejdslys til lektierne eller andre situationer. Valg af væglamper er essentielt her, da designet på væglampen og valget af pæren kan være afgørende for, hvor meget lys man får, når ellers solen ikke skinner udenfor. Sørg for, at det ikke er en komplet afskærmet lampe. Samtidig er det vigtigt, at børneværelset har mindst ét vindue, som er stort nok til, at der kan komme et ordentligt lysindfald. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, kan man overveje at installere en væglampe med en smartpære, hvorpå man selv kan justere, hvor meget lys der skal være. Det gør det også rart om aftenen, hvis ens barn befinder sig inde på værelset. Så bliver barnet ikke helt vågen af det kraftige lys fra en almindelig pære, da man selv kan dæmpe det, så deres nattesøvn og døgnrytme ikke bliver spoleret. Man kan få væglamper i mange forskellige designs, som også passer til den stil, der er inde på værelset.

Et moderne præg

Børn vokser op, og de kommer ikke til at synes, at dinosaurer og prinsesser er lige seje for evigt. Selvfølgelig skal der også være plads til den barnlige sjæl på børneværelset, men sørg også for at anskaffe møbler, som dit barn ville kunne blive glad for, når det er blevet ældre. På Fermliving.dk kan du finde en masse moderne møbler, som du kan sammensætte med møbler til et børneværelse. Fermliving.dk giver også en masse inspiration til, hvordan man kan sammensætte møbler, så man får et flot rum, hvor der er sammenspil og harmoni mellem møblerne.

Når man passer på sine møbler og ikke smider dem ud, passer man også mere på miljøet, hvilket kun er gevinst. Så lærer man også sit barn, at ting har en værdi.

Plads til leg

På et børneværelse er udfoldelse nok også noget af det vigtigste. Det er dit barns private atmosfære, og det er vigtigt, at han eller hun både kan lege, have venner på besøg og koncentrere sig om skolearbejde derinde. Placer ikke for mange møbler derinde, hvis pladsen ikke er der. Et klædeskab kan også stå ude i en gang, eller barnet kan dele klædeskab med jer forældre. Man kan derudover købe et skrivebord, som kan klappes op mod væggen. Så skal det kun klappes ned, når man rent faktisk har brug for det. Det samme kan du gøre med en seng, hvis pladsen er virkelig knap.

Inddrag dit barn

Er dit barn nået en alder, hvor han eller hun gerne selv vil bestemme, hvordan børneværelset ser ud, mener vi, at man absolut skal give plads til dette. Selvfølgelig skal der ikke stilles urimelige krav, men kan man mødes på midten, er det en rigtig god start. Det giver også barnet en følelse af selvstændighed og en evne til at gå på kompromis, som kun kan gavne senere i voksenlivet.

Kommentarer er lukket.