Hvornår må børnene møde morens eller farens nye kæreste?

Når forældrene går fra hinanden, er det aldrig sjovt for børnene. Det er vigtigt at huske på, før du introducerer dem til en ny kæreste. Hvis du er i tvivl om, hvornår du må introducere børnene til en ny kæreste, får du i denne artikel en række gode råd.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at den moderne børnefamilie ikke udelukkende består af børn og forældre – men også nye kærester; bonusforældrene. I Danmark er der flere skilsmisser end nogensinde før, og det betyder, at de fleste børn på et eller andet tidspunkt vil blive introduceret for forældrenes nye kærester.

Som barn kan det være vanskeligt at sætte sig ind i, at mor eller far får en ny kæreste. Derfor er det en god idé at vente med at introducere din nye kæreste, indtil børnene har vænnet sig til en hverdag, der ikke involverer begge forældre på samme tid.

Giv børnene tid til at komme sig over skilsmissen

Du må aldrig introducere dine børn for en ny kæreste, før du er sikker på, at de er kommet sig nogenlunde over skilsmissen. Hvis du gør det, er der stor sandsynlighed for, at den nye kæreste bliver symbol på skilsmissen, hvilket kan gøre det vanskeligt for børnene at knytte bånd til vedkommende.

Kærlighed kan være vanskeligt at forstå for børn, hvorfor du altid bør vente, indtil børnene rent faktisk har fået tid til at vænne sig til den nye familiekonstellation. Det kan være svært for et barn at forstå en skilsmisse, og det tager tid at vænne sig til.

I skal have set hinanden i noget tid

En af tommelfingerreglerne for at introducere en ny kæreste til børnene er, at det skal være permanent. Det går ikke, at I blot har set hinanden et par gange, hvis du vil introducere en kæreste – det er en stor mundfuld for børnene, og derfor skal det være permanent.

Samtidig er det en god idé, at den nye kæreste rent faktisk har overskud og lyst til at blive en del af familien. Hvis ikke det er tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at det ikke vil holde i længden. Når du har børn, bør de være det primære i livet, hvorfor det er vigtigt, at du først og fremmest fokuserer på det, der er bedst for dem.

Kommentarer er lukket.