Hvordan behandles et barn, der er smittet med fnat?

Fnat er en hudlidelse, der er forårsaget af en lille mide. Den graver sig ind ned i barnets hud, hvor den graver gange. Det er en sygdom, der viser sig ved et stærkt kløende udslæt, som især vil være at finde i hårbunden, fødderne og i ansigtet. I og med, at det kan smitte, ses det tit, at der smittes indbyrdes i familien.

Derfor er det ikke kun barnet selv, der skal behandles. Det er derimod hele familien, der skal behandles. Det er desuden vigtigt, at kuren gentages efter en uge. Til trods for, at barnet er blevet rask og alle mider er væk, kan det klø i op til tre uger efter endt behandling. Derfor er det ikke sikkert, at kløen stopper med det samme.

Man ved ikke hvorfor, men i løbet af de seneste år er fnat igen blevet en hyppig sygdom i Danmark. Det ses i alle aldre, men det er dog ofte hos børn, at fnat er at finde. Det er der flere årsager til, men det skyldes dog i høj grad, at fnat kan brede sig uhyre hurtigt på skoler, i børnehaver og i daginstitutioner.

Sådan behandler du dit barn for fnat

Der findes flere midler, der kan bruges til behandle fnat. Det mest brugte middel er dog Nix-creme. Det er et middel, der kan købes i håndkøb, hvorfor en recept ikke er nødvendig. Dertil bør det nævnes, at der ikke er nogle kendte skadelige bivirkninger ved at bruge Nix-creme. Det kan derfor bruges til helt små børn.

Det første du skal gøre, er at bade og tørre barnet. Hos børn over tre år, skal hele kroppen smøres (fra kæbe og nedefter) ind i et tyndt lag creme. Hos børn under tre år skal både hårbund og ansigt også smøres ind. Du bør dog undlade omkring øjne og mund, så barnet ikke får cremen i øjnene eller i munden.

Du skal vaske cremen af med varmt vand og sæbe. Det skal dog først gøres efter 8 – 12 timer. Dernæst skal du give barnet rent tøj på. Derfor er det en god idé at starte behandlingen om aftenen. Det betyder nemlig, at barnet kan sove med cremen på kroppen. Kuren skal gentages 5 – 8 dage efter den første behandling.

Kløen stopper ikke med det samme

Til trods for, at Nix-creme dræber alle mider, kan kløen fortsætte i to til tre uger. Hvis kløen bliver ved, er det ikke et tegn på, at den respektive behandling ikke har virket. Det er dog muligt at behandle kløen med en såkaldt binyrebarkhormon-creme, der kan købes i håndkøb på apoteket.

Som du også kan læse hos Fnat Kur DK, er det vigtigt, at alle i familien bliver behandlet på samme tid. Det er ikke sikkert, at det klør hos et hvert familiemedlem. Til trods for dette, kan der dog godt være fnatmider, og derfor også en vis risiko for, at barnet eller andre medlemmer af familien igen bliver smittet med fnat.

Kommentarer er lukket.