Gør hverdagen med børn nemmere med disse gode råd

Hverdagen med børn i huset kan være ret stresset. Børnene skal gøres klar til pasning eller skole, de skal afleveres og hentes igen. Der skal mad på bordet, og huset skal holdes rent og ryddeligt.

Med alle de opgaver kan det ofte blive lidt meget. Også hvis man er to. Der kan også være dage, hvor børnene er ekstra krævende, og det har været en hård dag på arbejdet.

Der findes heldigvis nogle tricks til at gøre hverdagen med børn lidt nemmere. Her får du tre af dem:

Involver børnene

Afhængigt af børnenes alder kan de hjælpe til med forskellige ting. De helt små børn kan ikke klare ret mange opgaver selv. Men det er hurtigere at hænge vasketøj til tørre, når der er en, der rækker dig klemmerne. Og det skal man ikke være ret gammel for at kunne.

De lidt større børn kan sagtens hjælpe med at tage skraldet ud. De kan også dække bord til aftensmaden og hjælpe med at smøre madpakker.

Hvis du involverer børnene i hverdagsopgaverne, går nogle af dem hurtigere. Nogle tager længere tid i starten, men det er en god investering. Efter nogen tids øvelse får du et barn, der kan hjælpe til med mange ting i husholdningen.

Gør hverdagsopgaverne nemmere

Nogle af de opgaver, der er i en husholdning, kan gøres nemmere. En af dem er indkøbene. Dem foretager du måske et par gange om ugen. Du hopper ind i bilen, kører hen til supermarkedet, leder efter alle tingene på din liste, betaler og kører så hjem igen.

I dag kan indkøb gøres meget nemmere. Du kan sidde hjemme i din stue og bestille dine varer, hvis du handler i et online supermarked. Du får endda varerne leveret til døren.

Planlæg og forbered dig

Det sidste trick går ud på at planlægge og forberede. Når du gør det, kører det hele meget nemmere.

Du kan fx planlægge morgenrutinen sammen med dine børn. Snak om, hvad der skal ordnes om morgenen, og hvad den bedste rækkefølge vil være. Du kan så få dine børn til at tegne opgaverne, så de har en liste, der kan minde dem om, hvad den næste opgave er.

Også de ting, børnene ikke lige er med til, kan blive nemmere med planlægning og forberedelse. Du kan sørge for at lave store portioner, når du har tid til at lave mad fra bunden. Så er der noget til overs, der kan komme i fryseren til en mere stresset dag.

Kommentarer er lukket.