Få tid i køkkenet med børnene

Vil du gerne bruge mere tid sammen med dine børn? Har du svært ved at finde på, hvad I kan lave sammen? Har du hverken tid eller tålmodighed til at lade dine unger hjælpe til i køkkenet? Læs med her, hvor vi giver dig nogle gode fifs til at få hele familien i køkkenet.

Lærerig madlavning

Der er rigtig mange grunde til, at det er en god idé at lade dine børn være med til madlavningen. De lærer de basale processer i forbindelse med tilberedningen af maden: hvordan man koger kartofler, skærer agurkeskiver eller ælter en bolledej. Når børnene selv har været med i køkkenet, får de et bedre indblik i det arbejde, det kræver, før maden er på bordet. Det giver dem mere respekt for måltidet, og dermed er de mere villige til at smage på maden, selvom den måske ser underlig ud. Du kan også lade børnene bestemme, hvilke retter der skal på menuen, men måske skal der være nogle retningslinjer, så I ikke får pandekager med is en helt almindelig mandag. Det bedste ved at have de små hjælpere med bag komfuret er selvfølgelig, at I får noget kvalitetstid sammen, der ender med et forhåbentlig velsmagende slutresultat.

Måltidskasser giver overskud i hverdagen

Det er imidlertid ikke realistisk for alle at bruge timevis i køkkenet med børnene, før maden står klar. Hvis tid ikke er det, du har mest af, behøver du ikke give afkald på hyggelige stunder i køkkenet med din familie. En måde at spare både tid og penge på er at lave en ugentligt madplan, så I kan købe ind til stort set hele ugen i ét hug. Med denne metode slipper I for at bruge tid på mindre indkøb hver anden dag, og I kan lave madplanen, så I er sikre på at få spist alle rester og brugt de råvarer, I køber. En nem måde at spare endnu mere tid er at købe en måltidskasse. Når du bestiller måltidskassen, sparer du tid i supermarkedet, og du slipper for at bryde hovedet med at finde på nye, inspirerende retter. Med en måltidskasse kan du gå i gang med madlavningen, så snart du kommer hjem, og dermed er der rigeligt med tid til at tage børnene med i køkkenet. Den medfølgende opskrift gør det nemt for dem at læse sig til, hvad de skal gøre. Find sunde måltidskasser her og få dem leveret sammen med dine øvrige indkøb.

Gadgets giver mindre besvær

Hvis du gerne vil spare yderligere tid i køkkenet, så du har tid til at vise dine børn, hvordan grøntsagerne skal skrælles eller svare på spørgsmål om, hvordan en ovn virker, kan du finde mange former for hjælpemidler til køkkenet, der er tidsbesparende. For eksempel kan du finde en køkkenmaskine, der selv kan ælte dejen, eller en juicepresser, hvor frugten hverken skal skrælles eller skæres ud. En nyere ovn og kogeplade varmer hurtigere op og kan derfor være noget, du bør undersøge nærmere, hvis du gerne vil have mere tid i køkkenet. Udover gas og kul kan man også få en elgrill, der er særdeles hurtig til at varme op og nem at bruge, så du kan opdrage dine børn til at blive grillmestre i fremtiden. Find en god elgrill her.

Kommentarer er lukket.