Få styr på økonomien forud for fødslen
Er der en lille ny på vej, og går der ikke længe til, at familien skal forøges med minimum ét nyt medlem, så kan det være en rigtig god idé at tage et ekstra kig på økonomien, inden jobbet som forælder tager al din tid. Det økonomiske aspekt af at blive forælder er desværre noget, som mange overser. Derfor slår vi her på siden et slag for, at du forud for fødselen får styr på økonomien. Vi vil herunder give et par gode råd til, hvordan dette kan gøres.
Læg et overskueligt og realistisk budget
Først og fremmest er det vigtigt, at du ved præcis hvor stort et rådighedsbeløb, du hver måned har. Dette rådighedsbeløb skal gerne være et positivt tal efter, at du har betalt de faste regninger samt diverse variable omkostninger. Det kan være svært at overskue ved første øjekast, og det er nemlig derfor, at man lægger et budget.
Det er heldigvis ikke så svært at lægge et budget. Hvis blot du starter med at åbne en Excel-fil (alternativt Google Sheets – gratis program du kan benytte online) og taster dine indtægter ind, hvorefter du i en ny kolonne indtaster dine faste udgifter, så vil du lynhurtigt kunne danne dig et overblik over, hvor meget du har tilovers til mad, uforudsete udgifter og eksempelvis hygge.
Det er utroligt vigtigt at have lagt et budget forud for fødslen, da det godt kan komme som en overraskelse, hvor meget det koster at have en nyfødt i familien. Er du derfor ikke selv i stand til at udarbejde sådan et budget, så anbefaler vi at søge hjælp i familien eller andetsteds, så I er sikre på, at tallene er tastet korrekt ind.
Få meldt dig ind i en a-kasse
Mange glemmer desværre vigtigheden af at være medlem af en a-kasse. Landet ligger nemlig således, at du ikke kan få udbetalt dagpenge, hvis du ikke som minimum har været meldt ind i en a-kasse 12 måneder inden din ledighedsperiode startede. Derfor er det en rigtig god idé allerede nu at tænke i arbejdsløshedskassernes baner, hvis du ønsker en ekstra sikkerhed og ro i maven.
Står du pludselig uden job, kan det være ganske uoverskueligt at betale de faste regninger, der måned efter måned dumper ind af brevsprækken. Derudover kan det være en skræmmende oplevelse, når man har en lille nyfødt i familien, som man naturligvis ønsker at gøre det bedste for. Derfor kan Magisternes a-kasse eksempelvis være et godt bud på en arbejdsløshedskasse, du kunne overveje. Magisternes a-kasse har en lang række fordele, som du kan læse meget mere om på nettet. Denne a-kasse er endvidere et fremragende valg for dig, som er højt uddannet eller akademiker.
Kommentarer er lukket.