Er skadedyrsbekæmpelse sikkert når der er små børn i hjemmet
Som barn syntes du sikkert at insekter var sjove og spændende, men som voksne ved vi at det ikke er alle insekter der er lige spændende.
Din første tanke hvis du opdager nogle af de små kryb i hjemmet er sandsynligvis at sprøjte, for de skal bare væk hurtigst muligt. Men hvis der er små børn i hjemmet, så er det ikke altid den bedste løsning. Men hvad gør man så?
Bekæmp selv skadedyr
Alt efter hvor omfattende problemet er, vil der være nogle skadedyr du selv kan bekæmpe, også uden brugen af kemikalier eller gift.
Mus kan fanges med fælder, en mår kan evt. skræmmes væk med høj lyd, og nogle insekter som f.eks. møl kan bekæmpes med en grundig omgang rengøring og nedfrysning af tøj osv.
At bekæmpe skadedyr uden kemi eller gift kan dog være meget omfattende, og i mange tilfælde er det nemmeste at kontakte en professionel med det samme.
Børn er meget modtagelige
Når der er små børn i huset, anbefales det aldrig selv at påbegynde skadedyrsbekæmpelse med gift. Især små børn er nemlig meget modtagelige over for pesticider.
Vælger du alligevel at sprøjte eller lægge anden gift ud, kan det anbefales at børnene ikke færdes i hjemmet de næste 2-7 dage.
Skadedyrsbekæmpelse uden gift
De seneste år er der kommet meget mere fokus på brugen af gift indenfor skadedyrsbekæmpelse, og mange produkter er blevet langt mere miljøvenlige.
Hvilket gør det muligt at skadedyrsbekæmpe også selv om der er børn i hjemmet.
Hos nogle skadedyrsbekæmpere kan du evt. selv få midler til skadedyrsbekæmpelse der er sikre nok til at du både kan bruge dem omkring børn og også fødevarer.
Hvad skal man gøre når man finder skadedyr?
Nogle skadedyr er farligere end andre, og i mange tilfælde kommer det også an på hvor mange der er. Vil du vide mere om de forskellige typer af skadedyr og skadedyrsbekæmpelse, så læs mere om skadedyrsbekæmpelse her eller læs nogle af vores eksempler herunder.
Her er et par eksempler:
Myrer findes faktisk alle steder udendørs, men i det øjeblik de begynder at bevæge sig ind i huset, og begynder at lave huller diverse steder, så bliver det et problem, og du bør kontakte en skadedyrsbekæmper.
Rotter hører til et af de skadedyr der skal handles på med det samme. Du skal altid starte med at kontakte din kommune, som i de fleste tilfælde vil vejlede dig videre.
Hvepse er faktisk et nyttedyr, men kommer der for mange af dem kan de være meget generende, og måske har du ikke selv mod på at fjerne deres bo, eller på anden vis komme dem til livs.
Væggelus er et skadedyr der nemt kan ende med at fremkalde allergi hos små børn, en allergi som de aldrig slipper af med igen, derfor er væggelus vigtige at få bekæmpet med det samme, og det vil oftest være det billigste og langt hurtigste hvis du kontakter en skadedyrsbekæmper med det samme.
Er du i tvivl bør du altid kontakte en skadedyrsbekæmper inden du selv gør yderligere.
Kommentarer er lukket.