Derfor kan du have brug for folinsyre som gravid

Der er noget helt fantastisk ved at blive gravid, som aldrig helt kan forklares, medmindre man oplever det. Særligt i dag har mange nemlig arbejdet hårdt og længe for at kunne blive gravide, og så er ideen om, at drømmen nu er gået i opfyldelse fantastisk. Det er fantastisk på trods af rygsmerterne, den allestedsnærværende kvalme og den mærkelig uudslukkelige sult. Ikke mindst hvis man er gravid for første gang, kan nogle ting dog også gøre det en smule skræmmende at være gravid. Man ved aldrig, om man gør det rigtige, passer godt nok på barnet og så videre. Det er et ganske naturligt moderligt instinkt, hvilket dog også som regel betyder, at urolighederne er ganske ubegrundede.

Folinsyre under graviditeten

Der er dog ingen tvivl om, at du som mor har stor indflydelse på dit barns fremtidige helbred. Derfor frarådes man naturligvis at ryge og drikke alkohol under graviditeten, og derudover bør man i det hele taget forsøge at spise næringsrigt og varieret. Pas dog på med at lytte til hvert eneste obskure råd om den sunde graviditet. Langt det meste af den slags er på ingen måde gennemforsket, og meget af det er tilmed modstridende og ender derfor bare med at bidrage til den naturlige, moderlige angst.

En ting er forskningen dog efterhånden sikre på. Underskud på folinsyre under graviditeten er forbundet med rygmarvsbrok hos det kommende barn. Heldigvis er den slags ganske nemt at rette op på, og de fleste får i forvejen fine mængder folinsyre gennem den daglige kost. Folinsyre er nemlig et af de mange forskellige vitaminer, kroppen har brug for, før den kan fungere normalt. For en sikkerheds skyld anbefales det dog til gravide kvinder, at de tager omtrent 400 mikrogram folinsyre dagligt under de første 12 uger af graviditeten. Er det muligt, kan man sågar begynde med folinsyre allerede et par måneder inden graviditetens start. Medmindre man altså er prædisponeret på den ene eller den anden måde, er det altså en ganske lille mængde folinsyre.

Pas på med for mange bekymringer

Derudover er der dog ikke meget andet du kan gøre for en god og sund graviditet. Derfor bør du smide bekymringerne bort og nyde den forventningens glæde, som heldigvis også ofte er forbundet med graviditeten. Det kan i hvert fald ikke betale sig at bekymre sig eller sågar stresse for at nå både det ene og det andet under graviditeten. Netop stress er nemlig også en anerkendt risikofaktor under graviditeten, der kan øge risikoen for et misdannet barn.

Det bedste råd vil derfor være at skrue en lille smule ned for karrieren og andre lignende foretagender, mens du er gravid. Der er nok andet, lige fra bekymringer til hormoner, der fylder i livet under en graviditet. En glad, forventningsfuld og sund mord er jo den bedste mor, et barn kan tænke sig.

Kommentarer er lukket.