Boldleg er godt for børn
Børn har mange ting, de skal lære. Meget af det er noget, du selv har lært så godt, så du slet ikke tænker over det mere. Fx det at gå. Små børn kan ikke gå, men de lærer det, og de gør det så meget, så det bliver nemt til sidst. Det samme gælder for det at tale. Der er nogle, der har lidt problemer, men langt de fleste lærer det og bliver rigtig gode til det.
Der er mange andre ting, børn også skal lære. Det kan gøre det meget krævende at være barn. Børn kan ikke koncentrere sig om læring så længe ad gangen. Det hjælper, hvis man leger noget af læringen ind.
Lær med bold
Du kan lege læring ind i dit barn med bolde. Når I spiller med en bold, lærer dit barn flere forskellige færdigheder. Du kan starte tidligt med at lege med bolde. Brug eventuelt en skumfodbold, indtil dit barn får godt styr på at kontrollere den. En skumbold er blødere og kan ikke ødelægge eller skade så meget.
Gør en leg ud af det, og leg sammen med dit barn. Det giver rigtig god træning i motorik. Dit barn bliver mere bevidst om sin krop og bliver bedre til at styre den målrettet. Hvis du opsætter nogle udfordringer til dit barn, kan I også træne præcision og boldøje.
Leg læring ind
Du kan lege meget læring ind med en bold. Lær fx dit barn at tælle ved at tælle, hvor mange gange I kan sparke bolden frem og tilbage imellem jer. Du kan selv tælle i starten og efterhånden få dit barn til at tælle med. I kan også tælle mål.
Vil du lære dit barn bogstaverne, kan du også finde på en leg. Start med nogle få bogstaver og arbejd langsomt flere og flere på. Du kan skrive nogle store bogstaver på væggen med kridt og lade dit barn øve sig på at ramme et bestemt bogstav.
Der er ikke mange grænser for, hvad du kan lære dit barn gennem boldleg. Det er bare din egen fantasi, der skal i gang.
Leg gør læring nemmere
Når du leger læring ind, så bliver det nemmere for dit barn at lære noget nyt. Det kropslige aspekt fungerer godt for mange og gør det nemmere at forstå. At det er en leg, gør det også nemmere og mere overskueligt. Det virker ikke som læring og skole, men som noget sjovt.
Som bonus oven i læringen giver det dig også kvalitetstid sammen med dit barn. Det vil føles som leg og hyggeligt samvær for jer begge, men det er samtidig undervisning. Det er undervisning i livets praktiske og boglige aspekter, men det er undervisning, der bliver leget ind.
Kommentarer er lukket.