Beskyt børnene mod øreskader

Allerede ved fødslen er babys hørelse fuldt udviklet, så det er ingen overraskelse, at små babyer let bliver forskrækkede og græder ved høje lyde. For hvordan ved man, om det er farlige eller ufarlige lyde, når man hører dem alle for første gang?

Hørelsen er en af de sanser, der virker 100 procent fra første færd, men også en af dem, der allerede begynder at nedsættes i teenageårene. Derfor er det så vigtigt, at vi passer godt på vores egene og vores børns hørelse – allerede fra starten.

Pas på små ører

Det kan ikke undgås, at små ører udsættes for larm og støj, for allerede, når vores børn starter i vuggestue eller dagpleje udsættes de for en hverdag, der er fyldt med høje lyde og larm. Det er en stor belastning for små ører og derfor er det vigtigt, at vi forsøger at skærme så meget vi kan.

Det kan betyde, at et par ørebøffer eller høreværn for børn er en rigtig god ide, når underholdningen for eksempel står på en tur i biffen. På den måde får barnet den fulde oplevelse af filmen uden at ørerne tager skade. Det samme gælder, når I skal en tur til koncert, eller andre steder, med meget larm og hvor det er muligt at have høreværn på uden at de er i vejen for barnet.

Pas på ørerne i teenagealderen

Gaming, musik og film. I teenagealderen foregår det meste af den slags med høretelefoner – og ofte får den ikke for lidt, når det kommer til volumen.

Det samme gælder til festerne og på diskotekerne i byen. Der er rigtig godt med gas på lyden. Det kan alt sammen være med til at give varige skader på hørelsen og den slags kan ikke genoprettes.

Der findes små hørepropper, der kan bruges, når man går i byen. De tager toppen af de skadelige lyde, uden at fjerne hørelsen, når det kommer til tale.

Pas på hørelsen, når du arbejder

Har du et job, hvor der er meget larm, det kan være fra mange forskellige ting, børn, maskiner, motorlarm, så skal du passe godt på din hørelse.

Men desværre er det ofte med høreværn eller ørepropper som det er med cykelhjelmen. Vi ved godt, at det er gavnligt og kan redde os / vores hørelse i sidste ende, men alligevel er der mange af os, der vælger det fra.

Om det er at forfængelighed, dovenskab eller noget tredje, så er det ikke valide løsninger for ikke at passe på dine og dine børns ører når der er mange, gode løsninger derude.

Læs mere på lytogbeskyt.dk

Kommentarer er lukket.