Babylegetøj behøver ikke at koste en formue

Legetøj bliver dyrere og dyrere. Det er den barske sandhed. De voldsomme prisstigninger på markedet får mange forældre til at bruge kreative metoder for at få råd til legetøj af høj kvalitet. Man kan nemlig hurtigt komme til at brænde mange penge af, hvis man ikke undersøger markedet og dets mange muligheder. I dette blogindlæg vil vi give dig nogle tips til at spare store summer på legetøj såvel som babyudstyr.

Sammenlign priser på legetøj

Det er, uanset om man ønsker at købe legemad, legetæpper, gyngeheste, løbecykler eller noget helt femte legetøj, en god idé at sammenligne priser. Et bestemt stykke legetøj fra et bestemt mærke kan nemlig variere meget i pris, hvorfor en egentlig prissammenligning vil være godt givet ud. Forhandlerne prissætter selv deres produkter, hvorfor nogle forhandlere helt naturligt vil tage en højere pris end andre. Længe leve det frie marked.

For eksempel kan en løbecykel med en vejledende pris på 1.000 kr. sagtens koste 800 kr. hos en anden forhandler. I dette eksempel er der mulighed for at spare 20 % – altså 200 kr. Det er da også værd at tage med. Onlinekids.dk er en af de forhandlere, som byder på konkurrencedygtige priser på legetøj og udstyr fra alle de store brands.

Køb brugt

Brugt legetøj fejler som regel ingenting.

Det er muligt, at legetøjet bærer præg af brug, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at legetøjet ikke kan skabe glæde længere. De færreste børn interesser sig for, om deres legetøj er fabriksnyt, eller om det har gået i arv i generationer. Derfor er denne mulighed værd at overveje, idet der kan være mange penge at spare.

Du kan med fordel benytte dig af nogle af de mange køb-og-sælg-sider på nettet. Der findes efterhånden rigtig mange af disse platforme for private. Søg evt. efter brugt legetøj eller second hand legetøj for at finde frem til de mange aktuelle salgsannoncer.

Byt med venner og bekendte

Er dit barn vokset fra hans eller hendes legetøj? Så kan du overveje at bytte med andre forældre. Måske har din gode veninde eller kollega noget aflagt legetøj liggende, som vil passe perfekt til dit barn. I givet fald kan der laves en byttehandel, hvis den modsatte part altså kan bruge noget af det legetøj, du har liggende. Alternativt kan man give en lille skilling for legetøjet. Der er god idé i at bruge de sociale medier til dette formål.

Kommentarer er lukket.